Værktøjskassen
Metoder der kan støtte mennesker med udviklingshandicap
Metoder der kan støtte mennesker med udviklingshandicap
Med et udviklingshandicap, giver verden ikke altid så let mening. Derfor er det vigtigt med fagligt fokus på kompensation i de pædagogiske opgaver. Når de eksekutive funktioner er udfordret, må man låne, men hvordan låner man ud og hvordan tilbydes kompensation til borgerne sådan helt ind i praksis?
En af de fine og centrale opgaver i det pædagogiske arbejde er at tilbyde støtte til at få verden til at give mening og støtte til at formidle sig selv til verden. Hvordan skaber man rammer, der tilbyder tilpasset kommunikation, hjælp til forståelse og struktur til at give overblik, så verden er klar og tydelig for den borger, som har brug for kompensation?
Værktøjskassen giver kursisterne grundlæggende viden om, hvorfor det er vigtigt at arbejde med kompensation og støttesystemer i samarbejdet med borgerne. Kursisterne får desuden praksisnær viden om, hvordan disse systemer og metoder udarbejdes og tilpasses den enkelte borger.
Kurset dykker helt ned i praksis og hjælper med at skabe de første skridt til en stor pædagogisk værktøjskasse. Det tager afsæt i en case fra praksis, og der arbejdes med specifikke metoder tilpasset hver enkelt case. Kurset lægger sig naturligt i forlængelse af recovery og dialogbaserede principper og med udgangspunkt i en neuropædagogisk og anerkendende tilgang.
Kurset kommer blandt andet ind på:
Der veksles mellem oplæg fra underviser og vidensdeling fra deltagernes praksis. Herudover case-arbejde i mindre grupper.
Kurset henvender sig til både pædagogisk og sundhedsfaglige medarbejdere, som i deres daglige praksis samarbejder med mennesker med funktions nedsættelse eller udviklingsforstyrrelse.
Uddannelsen gennemføres over 2 undervisningsdage. Undervisningsdagene ligger alle i tidsrummet kl. 9.00-14.45 med morgenmad fra kl. 8.30.
2.000 kr. pr. kursusdeltager.
Henvend dig til os, hvis du ønsker kurset som et arbejdspladskursus.
Skriv til os, hvis du gerne vil høre mere om indhold, hold og tilmelding, eller hvis du har spørgsmål.