KRAP-uddannelse

Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis

Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis (KRAP) - for fagpersoner der arbejder med voksne med særlige behov og udfordringer

Baggrund

KRAP er en uddannelse, der arbejder med at fremme udvikling, læring og trivsel hos mennesker med særlige behov ud fra et anerkendende og ressource-fokuseret syn. Det tager udgangspunkt i en kognitiv tilgang og er et integreret system med afsæt i praksis og udvikling af praksis.

KRAP-metoden tager udgangspunkt i individets behov og ressourcer. Den fokuserer på at skabe en positiv spiral af selvrespekt og selvtillid, som kan føre til øget motivation og trivsel. Når vi taler om udvikling, vil KRAP fjerne fokus fra ”det, der er galt” og i stedet sætte fokus på det, som igangsætter eller fremmer udvikling – altså hvilke kompetencer skal læres og hvilke færdigheder og forståelser skal udvikles.

Formål

KRAP giver værktøjer og metoder til at arbejde anerkendende og ressource-fokuseret med hensyn til borgerens egen tænkning og oplevelser. De konkrete værktøjer og metoder kan frembringe mennesker større personlige kompetencer og muligheder, så det bliver opnåeligt at udfolde sig konstruktivt på alle planer i tilværelsen, hvad enten det er skole- eller beskæftigelsesmæssigt, social- eller samfundsmæssigt.

Uddannelsen kommer blandt andet ind på:

  • Søjlemodellen
  • Kognitionspsykologi
  • Konkrete værktøjer til at håndtere adfærdsproblemer og følelsesmæssige udfordringer
  • KRAP-menneskesynet

 

Form og læringsproces

Der vil være oplæg, diskussioner, gruppearbejde og praktisk træning i brugen af konkrete værktøjer og metoder. Der arbejdes med egne tanker/kompetencer, og uddannelsen stiller krav om aktiv medvirken og refleksion over egen praksis med henblik på at kunne støtte mennesker til de nødvendige forandringer. Uddannelsen afsluttes med at deltagerne præsenterer en lille opgave med udgangspunkt i deres praksis.

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til både pædagogiske og sundhedsfaglige fagpersoner, der i daglig praksis arbejder med mennesker med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.

Rammer og tidsforbrug

Uddannelsen gennemføres over 8 undervisningsdage og 2 netværksdage. Undervisningsdagene ligger alle i tidsrummet kl. 9.00-15.00 med morgenmad fra kl. 8.30.

Pris

9.000 kr. pr. kursusdeltager.

Vil du vide mere?

Skriv til os, hvis du gerne vil høre mere om indhold, hold og tilmelding, eller hvis du har spørgsmål.

puls@herning.dk