Den visuelle borgersamtale

Grafisk facilitering – hvordan du fremmer essensen af det, du vil kommunikere

Indhold

På dette kursus vil du få viden om hvordan du kan bruge værktøjet grafisk facilitering, og hvad du med fordel kan forberede. Vi tegner en masse symboler og ikoner sammen – step by step – indenfor kategorierne: mennesker, kommunikation, kontekst og processer. Du lærer at tegne effektfulde rammer, lægge effektfulde skygger og sætte symboler og ikoner sammen i processer.

Tegne? Det kan alle lære – for det handler om at tegne SIMPELT.

Simple streger, som fremhæver essensen af det du vil kommunikere. Når du vil skabe overblik og sammenhænge, forklare det komplekse og styrke kreativitet og udvikling.
I løbet af kurset vil du beherske de grundlæggende tegneteknikker, og kunne tegne min. 15-20 symboler og ikoner, der er relevante for dit arbejdsområde. Vi får undervejs talt om, hvordan du kan bruge værktøjet i dit pædagogiske arbejde og i samtalen med borgeren. Du lærer tilmed at digitalisere dine tegninger på en nem måde til brug i f.eks. en powerpoint præsentation.

Du får: 

  • Simple tegneteknikker og grundformer, du hurtigt kan lære
  • Designede relevante ikoner, du kan bruge med det samme
  • Kendskab til hvordan du bruger symboler og metaforer aktivt i dialogen
  • Templates, du kan tilpasse til dine borgersamtaler
  • Fremadrettet hjælp til design af nye ikoner og symboler
  • Professionelle tuscher og papir til formålet

Målgruppe

Kurset henvender sig til både pædagogisk og sundhedsfaglige medarbejdere, som i deres daglige praksis samarbejder med mennesker med funktions nedsættelse eller udviklingsforstyrrelse.

Form og læringsproces

Der veksles mellem oplæg og konkrete øvelser, hvor deltagerne får tuschen i hånden.

Rammer og tidsforbrug

Uddannelsen gennemføres over 1 undervisningsdag. Undervisningsdagen ligger i tidsrummet kl. 9.00-15.00 med mulighed for morgenmad fra kl. 8.30.

Pris

2.000 kr. pr. kursusdeltager.

Henvend dig til os, hvis du ønsker kurset som et arbejdspladskursus.

Vil du vide mere?

Skriv til os, hvis du gerne vil høre mere om indhold, hold og tilmelding, eller hvis du har spørgsmål.

puls@herning.dk