Mere om PULS

Herning kommunes handicap- og psykiatriområde har etableret PULS.

PULS udbyder praksisnære og tilpassede kurser, der gør en forskel for arbejdspladser, medarbejdere og borgere. Kurser og efteruddannelse i PULS har altid fokus på det praksisnære og på, hvordan deltagerne får omsat deres nye viden og kompetencer i praksis efter endt kursus eller uddannelse.

I PULS anvendes både interne og eksterne undervisere. Alle vores undervisere har relevante uddannelser, specialistviden, erfaringer fra praksis og ikke mindst undervisningserfaring. 

PULS arbejder konsekvent efter Socialstyrelsens anbefalinger og viden om effektfulde metoder. På sundhedsområdet er PULS´s aktiviteter defineret af krav der stilles af styrelsen for patientsikkerhed.